Kære alle

som I nok har hørt har statsministeren i aften meddelt, at det fra i morgen klokken 10.00 bliver forbudt at samles i grupper på flere end 10 mennesker, både indendørs og udendørs.

Vi bliver derfor nødt til at lukke for klatring på BaNanna Park.

Da vejret bliver bedre den næste uge, og da det vel efterhånden er den eneste klatrevæg der er tilbage i København, forventer vi, at der vil samle sig en større mængde mennesker, hvis ikke vi lukker den. Det betyder helt konkret at vi ændrer koden, og gør den hemmelig.

Vi beder samtidigt om at samarbejde om ikke at bruge væggen i den periode hvor forbuddet om at samles gælder. Vi takker for jeres forståelse og jeres samarbejde om denne beslutning, og håber på en snarlig genåbning.