Klatresteder

På denne side kan du finde info om og inspiration til din kommende klatretur. Har du væsentlige rettelser eller har du lyst til selv at skrive om et lækkert sted, er du velkommen til at følge nedenstående skabelon og sende info til sekretariat@nkk.dk.

Frankrig

Fontainebleau: Fontainebleau, som ligger 50-60 km sydøst for Paris, er et af verdens mest udviklede, og højst sandsynligt verdens ældste, boulderområde. Der har været klatret i "Bleau" (som franskmændende kalder det, englændere kalder det gerne "Font") siden slutningen af 1800-tallet, og i første halvdel af 1900-tallet fungerede området primært som træningsområde for tidens bjergbestigere. I dag er bouldering en selvstændig klatredisciplin, og Fontainebleau er kendt som verdens måske bedste bouldering-område. Klippen er sandsten, og man kan finde alle typer klatring, i alle grader. Området er dog især kendt for varieret og teknisk udfordrende klatring. Fontainebleau er på mange mådet stedet at tage hen, uanset om man er begynder eller eliteklatrer, på grund af det store og varierede udvalg af problemer, og den lette tilgængelighed.
Der findes en række førere til Fontainebleau. På rockrun.com findes en introduktion til de forskellige guidebøger, og ellers er bleau.info et godt sted at kigge.

Transport: Det er oplagt at flyve til Paris og leje en bil. Man kan med fordel flyve til Charles de Gaulle, for at undgå at skulle køre igennem eller udenom hele Paris først! Det er også muligt at tage offentlig transport fra Paris til Fontainebleau, og der er enkelte campingpladser i gå-afstand fra nogle af sektorerne, men en bil er helt klart at anbefale.

Overnatning: Der findes campingpladser i området, og der er også mulighed for at leje en lejlighed eller bo på hotel. Det kan anbefales at orientere sig i klatreområdet hjemmefra, og forsøge at finde overnatning i nærheden af de sektorer, man regner med at bruge mest tid i.

Spanien

Albarracín: Efter Fontainebleau er Albarracín det største sandstens-boulderområde i Europa. Man kan klatre på mange tag med forholdsvis gode greb og tricky udtopninger. Sværhedsgraden går op til 8B+, men med den største del i 7. grad. Generelt er graderingerne soft og kundevenlige (som de fleste spanske graderinger er). Blokkene er i mange forskellige størrelser, ofte god kvalitet, men man kan også komme ud for at nogle er lidt porøse. Der er mere end ti sektorer, alle i nærheden af parkeringspladsen. Du har max. behov for at gå omkring 25 minutter.

Transport: Fly fra København til Madrid (3 timer 15 minutter). MEN – pas på med crashpads! Alt hvad man har hørt om Ryanair er rigtigt – de er bare ikke særlig kundevenlige.

Overnatning:

  • Meget billigt. Man kan sove i bilen på parkeringspladsen, men helst ikke forsøge at fri-campe (i telt).
  • Billigt: Camping Albarracin, check priser her: http://www.campingalbarracin.com. Man kan også bo i hytter (4-6 personer).
  • Dyrere: Hotel f.eks. El Gallo med pizzeria i huset: http://www.mesondelgallo.net.

El Chorro: Dette relativt tilårskomne klatrestedet hadde sin storhetstid på 90-tallet, men er ikke noe dårligere nå. En hel masse klatring av litt tøffere karakter nedi en mørk dal, men også i flotte solvendte sider. Mange drar hit årlig fremdeles, og Chorro må absolutt med i denne oversikten.

Transport: Fly til Malaga, hvor man kan leje en bil eller tage toget til El Chorro. Togstationen ligger tæt på camping. Bil er praktisk men ikke nødvendig.

Overnatning: Man kan overnatte i telt eller pensionat. Evt refugio: Elrefugiodelchorro.com

Sverige

Kjuge: Kjugekull ligger i Sydvestsverige, i sydvestenden af Ivösjön, få timers kørsel fra København. Her findes teknisk bouldering på alle niveauer. Der er både slabproblemer, highballs, overhængende problemer, siddestarter, og hvad man ellers måtte ønske sig. Klatringen er for det meste teknisk og friktionspræget, og på hård, fast granit. Kjuge er et godt sted at stifte bekendtskab med bouldering på klippe, enten på en dagtur eller en weekendtur. Føreren til Kjugekull, "Kjugekull med mera", kan bestilles påwww.kjugebeta.blogspot.se, hvor der også er en liste over samtlige problemer på Kjugekull, en liste med nye og ændrede problemer, og en række videoer fra området. Den kan også købes i caféen på Kjugekull, når den er åben, men de tager kun kontanter.

Transport: Fra København følges E22 mod Kalmar. Tag afkørsel 41 mod Fjälkinge, og kør først mod Fjälkinge og siden Kiaby. Fortsæt gennem Kiaby ad Barumsvägen, og drej til højre ad Kjugevägen. Drej til venstre og parker på parkeringspladsen umiddelbart før Kjugekull. Det er også muligt at komme til Kiaby med offentlig transport (tog til Kristianstad, tog til Fjälkinge, bus til Kiaby), og gå fra Kiaby til Kjugekull (ca. 45 min), men det er noget mere tidskrævende og besværligt. Find billetter på www.sj.se.

Overnatning: Kjugekull er et naturreservat, så det er ikke tilladt at overnatte på selve Kjugekull. Der findes en campingplads ved Ivösjön www.ivo-camping.nu og Bromölla www.bromollacamping.se, og "allemansrätten" tillader overnatning i nogle af de omkringliggende skovområder, men det kræver at man er i bil.

Göteborg: Transport: Bil er klart at foretrække, det kan lade sig gøre med offentlig transport til enkelte sektorer.

Seglora: Seglora bedre kendt som Danskerklippen - selv af svenskerne, er hvert år et yndet spot. Seglora byder på fin klatring fordelt på to sektorer Nya og Gamla Berget, som ligger lidt spredt fra hinanden. Transport: Bil er nødvendigt.

Tyrkiet

Geyikbayiri: Denne tyrkiske perlen har blitt pusset fram i løpet av de siste ti åra. Nå skinner den fra sin beste side, der den ligger rett over fjorden fra Kalymnos, og kjemper om klatrernes gunst. Flere har overvintret her med hell og suksessen skyldes som for Kalymnos; Variert klatring på alle nivåer – og god mat. Fører: A Rock Climbing Guidebook for Antalya (2010).

Transport: Fly til Antalya. Det er muligt at blive hentet i lufthavnen, hvis man på forhånd bestiller transport i Jo.Si.To. Man kan også tage bussen. Det er ikke nødvendigt med bil i Geyikbayiri for at komme rundt til de forskellige sektorer.

Overnatning: Jo.Si.To. er den mest kendte, hvor både telt, hytte og bungalow er muligt. Du kan også overnatte i Kasbian eller Redo Camp. Du kan se mere på: Josito.de, climbersgarden.com, peakguesthouses.com m.fl.