Selvom genåbningen og genoplivningen af udendørsaktiviteter i det danske samfund så småt er undervejs, og det begynder at krible i fingerspidserne, så er BaNanna stadig underlagt kommunen, så det er ikke en intern beslutning i klubben, hvorvidt BaNanna åbner eller ej. Vi venter på grønt lys.

Når vi engang får lov at åbne, så gælder det stadig, at vi skal kunne gøre det på en måde, hvor vi overholder de overordnede retningslinjer. Det kan blive en udfordring set i lyset af, hvor populær BaNanna normalt er på en solskinsdag, men der arbejdes på det.

Det ville helt klart være meget nemmere, hvis man måtte samles 30-50 stykker i stedet for ti, men én ting ad gangen. Forhåbentlig snart, ikk'?